Radio NRJ LUKKER OG SLUKKER på FM i Danmark

NRJ

NRJ lukker og slukker på FM fra i dag efter 15 år i Danmark. Ny radiostation sender allerede nu på frekvenserne i København.

Tiltagende rygter har den sidste tid svirret omkring NRJ´s snarlige afgang fra FM i Danmark efter, at franchaisetageren Henrik Hansen gennem årene har tabt to cifrede millionbeløb på NRJ stationerne og derfor i foråret teamede op med den tidligere Radio 100 salgs- og udviklingsdirektør Derrick Wilkie. Tanken var at lancere DinRadio med rock, men projektet blev overhalet indenom af SBS´ nye station MyRock.

– Vores danske samarbejdspartner har valgt at søge nye græsgange, og det ønsker vi dem al mulig held og lykke med, siger Richard Mazeret, der er Chairman for NRJ Scandinavia og fortsætter:

– Vi har haft en spændende og udfordrende tid i Danmark, først drevet af NRJ group og senere som franchise med vores danske samarbejdspartner. Vi har været rigtig glade for et godt samarbejde med nogle kompetente folk, og jeg ønsker dem det bedste for fremtiden og det nye koncept, der lanceres, siger Manzaret.

NRJ sender i Danmark på FM båndet frem til 31. Maj 2013, og fra lørdag den 1. Juni vil det nye radiokoncept kunne høres på de frekvenser, NRJ hidtil har været udsendt på. I København vil det nye koncept dog allerede kunne høres fra fredag den 31. Maj 2013.

NRJ vil fortsat kunne findes netradio feeds via nrj.dk.

Be the first to comment on "Radio NRJ LUKKER OG SLUKKER på FM i Danmark"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*