Nielsen Music stopper med europæiske airplay charts

Der er slut med ugentlige engelske og europæiske airplay lister fra Nielsen Music fra udgangen af august.

Den ugentlige opgørelse over de mest spillede numre på de europæiske radiostationer, går i grave med udgangen af august. Her stopper Nielsen Music nemlig med at indsamle airplay informationer i Europa.

Selskabet har analyseret markedet og været igennem svære overvejelser omkring fremtiden for listerne, og er kommet til den konklusion, at det ikke kan betale sig at køre listerne videre.

Nielsen har de senere år haft hård konkurrence på det britiske marked fra RadioMonitor.

Man fortsætter dog aktiviteterne i USA og Canada samt aktiviteterne i Nielsen SoundScan International ligesom ingen andre aktiviteter i Nielsen Research er ramt af lukningen.

Nielsen er nu gået i gang med at forberede nedlukningen og hjælpe de eksisterende kunder så godt på vej fremadrettet som muligt.

Be the first to comment on "Nielsen Music stopper med europæiske airplay charts"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*