Kim Wilde på Radio Alfa med “80s Show”

kim-wilde

Nu kommer Kim Wilde til Radio Alfa – som studievært. Fra og med fredag kan man opleve hende i sit helt eget program ’The Kim Wilde 80s Show’. Det nye program med masser af 80er musik sendes fredage 18-20, lørdag 18-20 og igen søndag formiddag 10-14.

– Kim Wilde passer perfekt ind i vor programflade – så vi er da umådelig glade for, at vi nu hver weekend kan præsentere et unikt program med et 80’er ikon som Kim Wilde, siger Radio Alfas programchef Poul Foged.

Kim Wilde siger selv om sit nye program:

– Musik har jo altid været en del af mit liv, og nu har jeg så fået muligheden for at præsentere noget af den musik, jeg selv er vokset op med i mit helt eget ugentlige program ’The Kim Wilde 80s Show’. Jeg spiller masser af 80er musik, og så har jeg fundet nogle sjove og spændende anekdoter frem om musikken.

Ny programflade på ALFA
”The Kim Wilde 80s Show” er en del af Radio Alfas nye programflade, der startede 1. september med ny imaging og nye jingler.

Lytterne står op til ”Alletiders morgen” fra 5.30-9.00, hvorefter det er tid til ”Formiddag med Foged” med Poul Foged, der nu sendes på det nye tidspunkt 9.00-12.00.

”Alletiders mer musik middag” hedder det nye middagsprogram med Niels Fisker, der kan høres mellem 12 og 15, inden Claus Nielsen går i studiet med ”Alletiders eftermiddag” fra 15.00-18.00. ”Alfa greatest”, kl. 18.00, er et nyt program, hvor der spilles udelukkende nr. 1 hits.

Lytterne kan også fra den kommende weekend glæde sig til et genhør med Michael Hardinger, der vender tilbage efter sommerferien med sit populære ”ALFA Ding”, der sendes fra hans amerikanske studie i Los Angeles. ”ALFA Ding” kan høres søndage 9-10 og igen om aftenen 21-22.

Be the first to comment on "Kim Wilde på Radio Alfa med “80s Show”"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*