Julekalender på P1 med Anders Lund Madsen

Anders Lund Madsen tager P1s lyttere på en rejse 36 år tilbage i tiden, hvor julen blev taget fra danskerne, og jagter efter forsvundne bånd, løgnagtige barndomsminder, skyldige magtmisbrugere og nationens julefred i P1's julekalender 'Hullet i julen'. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

Anders Lund Madsen går på jagt efter forsvundne VHS-bånd, løgnagtige barndomsminder, skyldige magtmisbrugere og nationens julefred i P1’s julekalender ’Hullet i julen’. – En julekalender kan være en hård nød at knække. Genren er fuld af konventioner, siger kanalchef på P1, Thomas Buch-Andersen.

Anders Lund Madsen tager P1’s lyttere på en rejse 36 år tilbage i tiden, hvor julen blev taget fra danskerne. Året er 1980 og den mest udskældte julekalender ’Jul og Grønne Skove’, eller bedre kendt som ’Poul og Nulle i hullet’, bliver sendt på Danmarks Radio med Poul Nesgaard og Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen, der er på jagt efter den ægte julemand.

Men allerede i første afsnit falder de begge i et hul i Dyrehaven og i resten af julekalenderen er de nede i hullet med orme og hekse, men uden en julemand og uden jul.

’Poul og Nulle i hullet’ – sandheden om de forsvundne bånd

’Poul og Nulle i hullet’ skabte ramaskrig i Danmark, og det endte med at være en af de værste julekriser nogensinde. Stadig til den dag i dag truer Poul og Nulle julefreden. For fysiske beviser er blevet destrueret, vidner er truet til tavshed og over halvdelen af båndene fra julekalenderen er forsvundet fra jordens overflade.

’Hullet i julen’ er et forsøg på at give julen tilbage til dem, der mistede den, da Poul og Nulle stjal julen fra dem. Det er på tide, at vi får helet såret og får sandheden frem om de forsvundne bånd’, siger Anders Lund Madsen, der skal ud og efterforske fortidens spor fra en af Danmarks største julekriser.

Årets P1-julekalender ’Hullet i julen’ er, ifølge kanalchef på P1 Thomas Buch-Andersen, en julekalender, som lytterne kan glæde sig til:

”En julekalender kan være en hård nød at knække. Genren er fuld af konventioner. Og helst skal det ende lykkeligt. Præcis derfor blev jeg i julehumør tidligt i år, da Anders Lund Madsen sagde ja til at kaste sig ud i dette års P1-julekalender. Med Anders Lund Madsen ved man sjældent, hvor det ender – kun at man må have slutningen med – og at man altid slutter klogere. Han har det mod og den begavelse, der kendetegner P1”, fortæller han.

Anders Lund Madsen tager P1s lyttere på en rejse 36 år tilbage i tiden, hvor julen blev taget fra danskerne, og jagter efter forsvundne bånd, løgnagtige barndomsminder, skyldige magtmisbrugere og nationens julefred i P1s julekalender 'Hullet i julen'. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

Anders Lund Madsen tager P1s lyttere på en rejse 36 år tilbage i tiden, hvor julen blev taget fra danskerne, og jagter efter forsvundne bånd, løgnagtige barndomsminder, skyldige magtmisbrugere og nationens julefred i P1s julekalender ‘Hullet i julen’. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

1 Comment on "Julekalender på P1 med Anders Lund Madsen"

  1. Hullet i jorden var en julekalender jeg nød meget. Jeg var 14 år og var klistret til skærmen så forunderlig var den. Fattede ikke rigtigt at folk havde så meget imod den, opdagede det nærmest først bagefter.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*