Kulturministeren: For tidligt at diskutere Radio24syvs geografiske placering

Kulturminister Mette Bock. Foto: Steen Brogaard

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht mener, at Radio24syv bør flytte til Jylland – og gerne til Sønderjylland. Det er der ingen grund til at diskutere, mener kulturminister Mette Bock (LA). Ingen ved, om Radio24syv eksisterer efter oktober 2019.


Hvad sker der i radiobranchen?
Klik her for flere historier!
Daglige nyhedsopdateringer.
RadioAssistant.com


Det vil være godt for alsidigheden og radiolytterne, hvis radiokanalen Radio24Syv og dens 42 redaktionelle medarbejdere rykkede teltpælene op, lagde københavneriet bag sig og flyttede til Sønderjylland. I en tid, da stadig færre læser aviser, er det positivt, at danskerne lytter flittigt til radio. Et af de nyere skud på stammen er den licensfinansierede Radio 24Syv, der er tænkt som en taleradio for hele landet. Radio24Syv har en sund og stærk økonomi. Derfor burde stationen have rigelig råd til at flytte hele stationen til Jylland, allerhelst Sønderjylland. Muligvis vil enkelte navlefnullerpillende kendisværter have svært ved at se sig blive blandet med “pøblen” i Tønder eller Sønderborg.
Benny Engelbrecht, Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds, i JydskeVestkysten.

Kulturminister Mette Bock mener dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til at diskutere, om Radio24syv skal ligge i Aarhus, Sønderjylland, København eller et helt fjerde sted.

– Lige nu har Radio24syv en sendetilladelse, som ikke stiller krav til radiostationens geografiske placering – og den løber helt frem til 31. oktober 2019. Så i min optik er det for tidligt allerede nu at begynde en diskussion om Radio24syvs fremtidige tilladelsesvilkår og spørgsmålet vedrørende stationens geografiske placering – det er jo slet ikke besluttet, om kanalen overhovedet skal genudbydes efter 2019. Men jeg tager gerne en drøftelse af spørgsmålet, når vi påbegynder forhandlingerne om en ny medieaftale, lyder det fra kulturminister Mette Bock i en mail til Berlingske.

Be the first to comment on "Kulturministeren: For tidligt at diskutere Radio24syvs geografiske placering"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*