Opdateret nyheds-app til den mobile nyhedsgeneration

DR lancerer i denne uge en opdateret nyheds-app. Den er svar på en udvikling, hvor flere og flere – ikke mindst unge – får deres nyheder fra mobilen. – Udviklingen i den måde særligt unge bruger mobilen på, stiller nye krav til os som public service-medie og til den måde, vi stiller vores indhold til rådighed på, forklarer Michael Arreboe, som er digital chef i DR.


Hvad sker der i radiobranchen?
Klik her for flere historier!
Daglige nyhedsopdateringer.
RadioAssistant.com


Stadig flere får deres nyheder på nettet. 60 procent af danskerne bruger dagligt eller næsten dagligt nyheder via nyhedssites eller apps, og det er især det mobile nyhedsbrug, der stiger. Ikke mindst de unge har flittigt mobiltelefonen oppe af lommen, når de skal have nyheder.

Den udvikling er medierne, ifølge Michael Arreboe, som er digital chef i DR, nødt til at tage bestik af, og af samme grund får DRs nyhedsapp nu både et visuelt ansigtsløft og en række nye funktioner.

En mere levende nyhedsoplevelse

– Udviklingen i den måde særligt unge bruger mobilen på, stiller nye krav til os som public service-medie og til den måde, vi stiller vores indhold til rådighed på. Hvis målet også i fremtiden er at nå befolkningen med de vigtigste nyheder og levere et overblik over, hvad der sker i verden omkring os, så er vi nødt til at have et stærkt fokus på at udvikle vores digitale tilbud, ikke mindst på mobilen, forklarer Michael Arreboe.

Den nye opdaterede nyheds-app er væsentligt hurtigere end den nuværende app og fremfor alt skal den give en “mere levende nyhedsoplevelse”.

Derfor vil video blandt andet afspilles automatisk og app’en er blevet opdateret med nyt design. Forsider og artikler loader hurtigere, og mere af DRs indhold er blevet tilgængeligt i app’en. Det er desuden blevet muligt at scrolle videre til næste artikel i direkte forlængelse af den forrige.
I løbet af foråret vil app’en blive opdateret med nye funktioner. Allerede her i løbet af vinteren introduceres et nyt “Seneste nyt”-format, der er en side, hvor de seneste nyheder tikker ind som kort tekst eller video.

DRs oprindelige nyheds-app blev lanceret tilbage i 2010. Den nye opdaterede version er tilgængelig i en IOS- og Androidversion og kan hentes her og her.

Be the first to comment on "Opdateret nyheds-app til den mobile nyhedsgeneration"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*