P1 slipper ’Filmland’ løs i podcastland

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på 'Filmland', som er et format, der fra årsskiftet er overgået til podcast. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

Fra årsskiftet er ’Filmland’ overgået fra at være et fladeprogram på P1, man kan podcaste, til udelukkende at være en podcast. Det er så godt og stærkt et podcastformat, at tiden er moden til at slippe det fri.


Hvad sker der i radiobranchen?
Klik her for flere historier!
Daglige nyhedsopdateringer.
RadioAssistant.com


Per Juul Carlsen, der er vært på ’Filmland’, bliver nu sluppet løs i podcastlandets vilde vesten, hvor han skyder løs med skarpe anmeldelser og historier. Han vil også i fremtiden sparke døren ind hos filmaktuelle personer til en snak om deres egne projekter og om tendenser i filmenes og seriernes verden.

Lytterne kan stadig høre Per Juul Carlsens anbefalinger og samtaler om film i ‘P1 Morgen’ og ‘P1 Eftermiddag’ i løbet af ugen. Om torsdagen kan man hente og høre den nye og udvidede podcast, så man som lytter kan høre ’Filmland’, lige når man vil, og hvor man vil. Det lever godt op til de krav og vaner den moderne mediebruger har.

P1s kanalchef, Thomas Buch-Andersen, siger:

– Per Juul Carlsens stemme er for mange første skridt på vejen til biografen. Fra årsskiftet vil P1’s lyttere kunne høre Per Juul Carlsens stilsikre anmeldelser både i P1 Morgen og i P1 Eftermiddag. Samtidig overgår det samlede program ’Filmland’, som vi kender det, fra P1’s flade til at blive en ren podcast, hvor lytterne får mere filmviden, end de kan høre i radioen. Podcastversionen af ‘Filmland’ er allerede et stærkt brand, og nu gør vi det endnu stærkere.

Podcast giver nye og flere muligheder

Udover det vante indhold i ’Filmland’, så bliver podcasten opgraderet med en ny dimension i programmet. Hver uge tager vært Per Juul Carlsen en tur ud af studiet for at tale med en aktuel filmperson i deres eget miljø. I den første udgave af ’Filmland’ på podcast bliver lytterne taget med hjem til Ole Bornedal. Her taler de sammen om dét, der aktuelt rør sig i ugens gæsts filmiske liv.

– Efter 13 år på P1 var det naturligt for ‘Filmland’ at komme videre. Og hvad var mere naturligt end at rykke over i de nye muligheders radioland – der hvor de store eventyr og de vilde eskapader folder sig ud – i podcastens univers? Der er et åbenlyst slægtskab mellem de nye digitale legepladser og filmmediets udvikling i de her år. Og det skal ’Filmland’ bruge løs af,” siger vært på ’Filmland’, Per Juul Carlsen.

Be the first to comment on "P1 slipper ’Filmland’ løs i podcastland"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*