Editions:

Sådan vælger P3 musikken

Mathias Buch Jensen er musikredaktør på P3. Foto: Lars E Andreasen © Type 1

P3 får tit henvendelser om, hvordan de udvælger musikken, og hvordan man henvender sig, hvis man gerne selv vil spilles på kanalen. Groft sagt er der to måder bands og kunstnere kan blive spillet på P3: Udvalgt af musikredaktionen eller valgt direkte ind i et program af en vært.


Hvad sker der i radiobranchen?
Klik her for flere historier!
Daglige nyhedsopdateringer.
RadioAssistant.com


DR P3 har skrevet lidt om man kan spilles på kanalen:

Playlisten:
Playlisten er en liste over de sange, vi spiller lige nu. De bliver lagt automatisk ind i de fleste programmer, så værten eller værterne får en liste over den musik, de skal spille.

Vi reviderer hele tiden playlisten, som har flere funktioner:

Den er med til at skabe P3’s musikprofil, så du som lytter nogenlunde ved, hvilken musik du får, når du tænder for kanalen. Samtidig er den med til at sørge for, at nogle af de nye kunstnere vi introducerer bliver spillet flere gange, så du har en mulighed for at lære dem at kende. Ny musik i radioen skal gentages nogle gange, før den fanger an, og hvis nye kunstnere skal have en reel chance, skal de spilles mere end et par gange.

Playlisterne sikrer også, at vi spiller den store mængde dansk musik, som vi er forpligtet til at spille, og at værter på ikke-musikprogrammer kan bruge deres arbejdstid på at forberede godt indhold.

Udvælgelse:
Sangene til playlisten udvælges ugentligt af musikredaktionen, der samles og diskuterer ny musik og i fællesskab kommer frem til, hvilke numre der skal føjes til den kommende uges playliste. Musikredaktionen består af P3’s musikredaktør, en musikmedarbejder og tre-fire P3-værter. Sidstnævnte bliver skiftet ud efter 12 uger, og så er det nye værter, der er med til at vælge musikken.

Det er også i dette regi, at vi månedligt inviterer andre musikkyndige branchefolk ind, som kan udfordre og inspirere os på vores musikvalg. Det vil typisk være folk, der har en særlig indsigt i eller passion for nogle af de genrer, vi beskæftiger os med på P3.

Det er også på playlistemødet, det bliver vendt og bestemt, hvad der skal være den næste ‘P3′s Uundgåelige’ – den sang, der bliver den kommende uges mest spillede. Det kan være en sang som indeholder noget nyt og overraskende. Enten fordi det er en ny og spændende kunstner, et interessant musikalsk samarbejde, der rummer en ny lyd eller på anden måde bidrager til at udvide vores allesammens musikalske horisont. ‘P3′s Uundgåelige’ bliver altid fulgt af en artikel på dr.dk og sociale medier, hvor vi motiverer, hvorfor netop den sang er valgt.

Udover de sange som musikredaktionen sammen vælger til og fra, kan værterne på de enkelte programmer også selv vælge musik og skifte sange ud i playlisten. Det kan de, fordi det er vigtigt for os, at værterne selv har mulighed for at formidle musik, som de brænder særligt for eller har særlige historier til, og fordi musik i dag udkommer mange forskellige steder på mange forskellige tidspunkter, så der er brug for flere indgange end musikredaktionen til at introducere ny musik.

I musikprogrammer som ‘Pladeselskabet’ og ‘Lågsus’ er mængden af musik, som værterne vælger større, for her er det musikken, der er i fokus, mens det i for eksempel ‘Go’morgen P3’, ‘Tony & Tue’, ‘Liga’ og andre programmer, der ikke har musikken som fokus, er mindre musik, der vælges ind af værten selv. På flader uden værter er al musikken fra playlisten.

Andre initiativer:
Udover musikken i radioen så dækker P3 musikken på en række andre måder. Vi er i samarbejde med en stribe forskellige musikfestivaler. Vi har ikke indflydelse på, hvad de spiller, men samarbejder om at lave en god dækning i både radioen, på net og nogle gange, i samarbejde med andre dele af DR, også på TV. Vi afholder hvert år ‘P3 Guld’, som er en stor prisfest, hvor vi hylder den danske musik, uddeler en stribe priser og forsøger at pege på nogle af de kunstnere, som vi tror på bliver store i de kommende år.

P3 er også stærkt engageret i KarriereKanonen, hvor vi i samarbejde med en stribe aktører i musiklivet forsøger at være med til at hjælpe helt unge vækstlagsmusikere frem til en karriere. I det hele taget forsøger vi på mange måder at understøtte det dansk rytmiske musikliv, hvor vi kan.

Be the first to comment on "Sådan vælger P3 musikken"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*