Benal fik det fineste P3 Guld

Duoen Benal fik den store P3 Prisen 2017 på 100.000 kroner. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

Fredag uddelte P3 sit guld for 16. gang til spirende danske musikstjerner. Mens Benal sikrede sig hovedprisen, blev Soleima ’P3 Talentet’, og Scarlet Pleasure leverede årets lytterhit.



Benal blev fredag årets modtager af P3 Prisen på 100.000 kroner, som er P3’s helt store anerkendelse til spirende stjerner på den danske musikscene. Det var 16. gang, P3 gravede guld frem og uddelte det, og Benal sikrede sig prisen foran Kesi, der var den anden nominerede i kategorien i 2017.

I motiveringen for at give Benal P3 Prisen hed det blandt andet, at duoen ”er en modig og kompromisløs original, som aldrig tager den lige vej, men hver gang sætter sig selv på spil og udfordrer sit publikum.

I år var det P3’s Andrew Moyo og DR3’s Petra Nagel, der var værter for det storstilede P3 Guld-show, som blev sendt direkte på DR3 og P3. Udover at uddele tre priser til fremadstormende danske navne, kunne de også præsentere en lang række danske musiknavne, der spillede live fra Koncertsalens scene.

Både Scarlet Pleasure, Maximillian, Nelson Can, Kesi, Benal, Noah Carter, Hugo Helmig og Soleima optrådte til showet, som DR har holdt siden 2001, hvor Falkonersalen på Frederiksberg husede den første P3-fejring af de nye stjerneskud på den danske musikscene.

P3 Guld 2017:

P3 Prisen: Benal
P3 Talentet: Soleima
P3 Lytterhittet: Scarlet Pleasure med ‘Deja Vu’

Be the first to comment on "Benal fik det fineste P3 Guld"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*