Niels W. Gade – hvem slukker stjernerne? En liveoptagelse af en radiodrama-koncert

Nyt podcastserie om 1800-tallets store danske musikalske verdensstjerne Niels W. Gade, optaget live foran et publikum. Foto: Søren Krabbe © Type 2

Sammen med DR Symfoniorkestret fortæller DR Radiodrama historien om 1800-tallets store danske musikalske verdensstjerne Niels W. Gade, opført foran et live publikum. Koncerten er ude på podcast nu.



Radiodrama-koncerten er blevet optaget og blev sendt live på P2 den 24. august. Efterfølgende har dygtige musikproducere og lyddesignere kælet for lyden og mixet den om til en podcastserie i tre afsnit.

Mange er allerede bekendt med Niels W. Gades musik uden måske helt af vide det, han har nemlig komponeret ‘Brudevalsen’. Han satte sig den deadline at blive berømt, inden han blev 25 år. Det blev han, men hvad betyder det?

I podcasten møder lytteren Niels W. Gade i toget på vej hjem fra Leipzig. Året er 1848. Karakteren Stemmen, der er en mystisk figur, hiver os tilbage til den unge Niels barndom og opvækst i guldalderens København og sætter spørgsmålstegn ved hvor stor en kunstner Niels egentlig er?

Vi oplever blandt andet tabet af en traumatisk kage, Thorvaldsen i en brandert og andre punkter, der får Niels W. Gade til at vælge kunsten og musikkens vej. Et lidt for stort ego, der møder verden på sin vej mod sit første store mål.

Niels W. Gade spilles af Sigurd Holmen Le Dous, Michael Slebsager som Stemmen, Mette Horn som blandt andre Clara Schuman og Edward Grieg og Carl-Christian Riestra som Mendelsohn, Thorvaldsen, Brahms, Hornemann etc. Manuskript og instruktion af Kasper Sejersen.

Be the first to comment on "Niels W. Gade – hvem slukker stjernerne? En liveoptagelse af en radiodrama-koncert"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*