DR henter vært på Radio24syv til nyt Detektor

Kristoffer Eriksen og Camilla Stampe bliver værter på ’Detektor’ fra det nye år. Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

Når DR2’s faktatjek-program ’Detektor’ sender første gang i 2018, bliver det med to nye værter og i et anderledes format end det, seerne kender i dag. De nye værter bliver journalisterne Kristoffer Eriksen, der kommer til DR fra Radio24syv, og Camilla Stampe, som senest har været redaktør på DR2-talkshowet ’Vi ses hos Clement’.



– På DR2 ønsker vi en skarpere profil på vores journalistik, og her er ’Detektor’ en væsentlig spiller. I 2018 vil seerne opleve et nyt ’Detektor’, der bliver mere hårdtslående, konfronterende og opsøgende. ’Detektor’ bliver fremover præsenteret af et nyt værtspar, Kristoffer Eriksen og Camilla Stampe. Det er to stærke værter, der hver uge kommer til at sikre seerne svar og indsigt, siger Flemming Hedegaard Larsen, der er kanalchef på DR2.

’Detektor’s sendetid og længde bliver der ikke ændret på, selv om programmet får nye værter, og formen nu bliver justeret. ’Detektor’ bliver også fremover sendt torsdag klokken 21.00 på DR2.

Kristoffer Eriksen, der er 31 år, er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og for DR har han tidligere lavet DR3-programmer som ’Absurdistan’, ’Superrig i slummen’ og ’Hyklerriget’ samt ’Søndag Live’ på DR2. For øjeblikket er han vært og journalist på ’Radio24syv Morgen’.

Be the first to comment on "DR henter vært på Radio24syv til nyt Detektor"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*