Denne ugen går DR til angreb på sexsygdomme

P3s faste eftermiddagsprogram ’Curlingklubben’ har også fokus på sex i uge 6. De to værter, Christian Bonde og Maria Fantino, lover, at der hverken vil være tabuer, bekymrede voksne eller dumme spørgsmål i programmet. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

En del unge er dårlige til at beskytte sig selv, når de dyrker sex. DR3 og P3 klæder de unge på til et sikkert og godt sexliv i ’Uge Sex’ – blandt andet med helt ny musical. – På DR3 og P3 vil vi gerne bruge humor og de unges egne fortællinger til at komme hele vejen rundt om sex, siger P3’s kanalredaktør Steffen Raastrup.



I 2000 gik knapt 15.000 danskere rundt med kønssygdommen klamydia. Det tal var i 2016 steget til flere end 34.000. Det er mere end en fordobling på bare 16 år af en sygdom, der altovervejende er at finde blandt unge mellem 15 og 29 år, og hvor konsekvensen blandt andet kan være konstante underlivssmerter og barnløshed. Samtidig viser undersøgelser, at cirka halvdelen af de unge ikke ved, at ubehandlede sexsygdomme kan medføre ufrivillig barnløshed, og at kun 10 procent ved, at en konsekvens kan være kræft.

Derfor sætter DR3 og P3 fokus på de unges sexliv i uge seks under titlen ’Alt det sex (også) er’. Med vidt forskellige programmer, initiativer og masser af glimt i øjet, er målet både at få unge til at blive mere bevidste om, at beskyttelse er vigtigt, men også at pirre nysgerrigheden på noget fantastisk.

– Mange unge mener jo nok selv, at de har fuldkommen styr på det hele. Men den glipper for tit, nogle gange med ubehagelige følger. Sex er dog heldigvis meget andet end sygdomme og kondomer. Det er også nydelse, nærhed, kærlighed, eksperimenter og nysgerrighed. På DR3 og P3 vil vi gerne bruge humor og de unges egne fortællinger til at komme hele vejen rundt om sex, siger P3’s kanalredaktør Steffen Raastrup.

Man kan glæde sig til en noget utraditionel genreblanding mellem romantisk komedie og musical i ‘Seksualundervisning – the musical’, der både indeholder storladne optrin og intime øjeblikke. Foto: Lars E Andreasen © Type 2

Musical på DR3

Et af programmerne i temaet er DR3’s nye musicalkomedieserie om kønssygdomme. Titlen på de fem afsnit er ‘Seksualundervisning – The Musical’, der vises på DR3. Serien er en noget utraditionel genreblanding mellem romantisk komedie og musical, der både indeholder storladne optrin og intime øjeblikke. Og der er ikke et øje tørt, når iørefaldende sange som ‘Det er i hvert fald ikke min skyld’ og ‘Det der svier mindst’ forhåbentlig fylder både øre og sind, og måske gør os alle lidt mere opmærksomme på at beskytte os selv under seksuelle eskapader.

Ingen dumme spørgsmål på P3

P3’s faste eftermiddagsprogram ’Curlingklubben’, der sender klokken 14.00 – 16.00 har også fokus på sex i uge 6. De to værter, Maria Fantino og Christian Bonde, lover, at der hverken vil være tabuer, bekymrede voksne eller dumme spørgsmål, når ‘Curlingklubben’ forsøger at finde svarene på alle de vigtigste spørgsmål om unges sexliv, og måden det bliver levet ud på.

Med masser af humor og kærlighed laver P3-programmet sammen med lytterne blandt andet en ’Takt & Tone med Tissemanden’, lærer at score med #MeToo og taler med strippere, dragqueens og provins-homoer, og det hele sker helt uden løftede pegefingre eller forsigtige fnis.

Be the first to comment on "Denne ugen går DR til angreb på sexsygdomme"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*